Hvis du drømmer om at købe en hest, er der flere ting, du har brug for. Det er ikke nok bare at have hesten. Der er rigtig mange forskellige stykker udstyr, du skal have på plads. Det kan være, at du allerede ejer nogle vigtige redskaber.
Men hvis du ikke har haft en hest før, er der en stor chance for, at du mangler en del. Her finder du nogle af de ting, du skal bruge, hvis du planlægger at få en hest.
Hestefoder og foderudstyr
Først og fremmest har du brug for hestefoder og foderudstyr. Du skal både have et vandtrug samt en foderkrybbe. Desuden kan det være en fordel med sliksten samt fodertilskud.
Når du skal vælge hestefoder, er det desuden vigtigt, at du undersøger kvaliteten. Du kan eksempelvis kigge nærmere på Eggersmann hestefoder, der er foder i den højeste kvalitet.
Pleje af din hest
Hvis du skal pleje din hest ordentligt, har du brug for både en grime, et træktov, en strigle, en børste, en hovrenser og en mankam. Alt dette sørger for, at du kan pleje din hest optimalt. Desuden er det også en fordel med et dækken til din hest.
Ridning
Hvis du har en hest, vil du sandsynligvis også gerne ride på den. Det kræver en del forskelligt udstyr. Du skal bruge en sadel, et saddelunderlag, en ridehjelm, ridetøj, stigbøjler, ridestøvler, trenser, bid til trenser og tøjler.
Hesteboks
Du har naturligvis også brug for en hesteboks, inden du får en hest. For at hesteboksen er dejlig for hesten at være i, skal du huske at muge ud. Det kan du gøre med hjælp fra en trillebør og en skovl.